Sydfynske virksomheder hjælper flygtninge ind på arbejdsmarkedet

01.02.2018

Antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falder, og derfor bliver der brug for de kompetencer og ressourcer, som flygtninge kommer med, hvis virksomhederne skal kunne få den nødvendige arbejdskraft.

Nogle af Sydfyns mest erfarerene erhvervsleder er det sidste års tid gået sammen om at styrke erhvervslivet i området ved at sikre virksomhedernes fremtidige arbejdskraft blandt flygtninge. Flygtninge bringer ressourcer, som kan bridrage til arbejdsmarkedet, men manglende netværk er en af de største beskæftigelsesbarrierer. Projektet 3P-Netværket skaber kontakten mellem flygtningene og erhvervslivet. Læs mere om projektet og dets formål her på siden eller ved at besøge projektets egen hjemmeside.

FRA SYRIEN TIL SYDFYN

Walid Omar Dabaghie er flygtet fra Syrien og er en af deltagerne – mentees – i projektet. Gennem 3P-mentornetværket fik han kontakt til mentoren Christel Munk Pedersen, som har motiveret ham og lært ham om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. I dag er han i gang med en GIF - Det gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere, som giver ham mulighed for efterfølgende at søge ind på en dansk videregående uddannelse. Se filmen nedenfor og hør, hvad netværket og dermed deltagelsen i projektet har betydet for ham.

Walid Omar Dabaghie og Christel Munk Pedersen er bare få ud af mange, som har haft gavn af 3P-mentornetværket. Flere erhvervsledere på Sydfyn deltagere som erhvervsmentor i projektet med det formål at hjælpe en flygtninge i beskæftigelse, uddannelse eller med at starte egen virksomhed, således at arbejdskraftbehovet kan blive afdækket. Der kan læses meget mere om projektets øvrige mentorer samt mentees gennem følgende link: 

PROJEKTET

Industriens Fond støtter projektet 3P-Netværket med 1,4 mio. kr. Det er Erhvervsintegration Nord, der er tovholder på projektet, og der kan læses meget mere om det via nedenstående link.

TEMAINDKALDELSE

Projektet 3P-Netværket udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om øget udbud af arbejdskraft gennem hurtigere integration. Læs mere om temaindkaldelsen her.

MERE INFO

Ønskes yderligere information om projektets arbejde, så kan fondens sekretariat kontaktes.

Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk